Om JES linedance

JES linedance er en danseskole, som har specialiseret sig i at undervise i linedance. Her får du rørt alle muskler, også lattermusklerne. Vi holder til i København og har undervisning på Frederiksberg og i Vanløse. Vi danser til country, latin, pop, rock og irsk musik.

Undervisningshold

JES linedance har hold på alle niveauer, fra begyndere til rutinerede+. Hvert hold træner 1 gang om ugen i Kedelhallen på Frederiksberg eller i Gildegården i Vanløse og man er selvfølgelig velkommen til at gå på flere hold. JES linedance tilbyder også undervisning i dagtimerne.

Undervisningssæsonen er fra starten af september til sidst i april. I maj, juni og august er der sommerdans. En del af danserne er på ferie, men hvis man er hjemme, er der mulighed for at gå til linedance.

Showholdet

JES linedance har et showhold, der er ofte ude til arrangementer og byfester. Vi deltager i blandt andet Frederiksbergdage, Vanløse Byfest og meget mere. Showholdet træner 2 gange om måneden de udvalgte serier, som vi optræder med.

Julefesten

Ved juletid holdes der traditionen tro en hyggeligt julefest, hvor vi spiser sammen og danser bagefter. Vi skruer helt op for julestemningen - alle har julepynt med til bordene og vi 'låner' Kedelhallens flotte juletræ for en aften.

Afdansningsballet

I april kommer afdansningsballet, hvor alle dansere har mulighed for at vise hvad de har lært i årets løb. Det er uden tvivl et af årets store højdepunkter i JES linedance, med holdenes flotte opvisninger og den efterfølgende fest, hvor vi spiser sammen og danser hele aftenen.

Ønskedans

Ud over årets 2 store fester, arrangerer vi Ønskedans i Oasen ved Vanløse Kulturstation. Ønskedans foregår på søndag eftermiddage, hvor danserne ønsker hvilke danse der danses og Jette sætter danselisten sammen, så alle er godt med. Oasen er et hyggeligt sted, hvor du kan få lidt at spise og sidde på tagterrassen om sommeren.

Danseferie og andre aktiviteter

Vi har løbende aktiviteter, for dem der har tid og lyst. Vi tager blandt andet på en årlig danseferie til Helenekilde i Tisvildeleje i starten af juli. Her danses der igennem i fire dage - undervisning, dans og hygge fra tidlig morgen til sen aften.