Firmafest eller event i København

Planlægger du en firmafest eller event i dit firma? Så er linedance et godt bud på en social og sjov aktivitet, hvor alle kan være med. JES linedance tager ud med show og undervisning både om dagen og om aftenen. 

I linedance danser man på rækker og ikke med hver sin partner - det skaber en god følelse af sammenhold og det er samtidigt nærmest umuligt ikke at få et godt grin sammen undervejs.

Linedance til møder og konferencer

Linedance kan være en rigtig god pause i et heldagsmøde, så I får rørt jer på en måde, der giver et godt fællesskab. 

Linedance til fest

Hvis I booker linedance til en firmafest om aftenen, foreslår vi at lægge undervisningen umiddelbart efter middagen. Det er lettest at undervise tidligt på aftenen og det er vores erfaring at det får de fleste deltagere på gulvet.

Vi har selv det hele med

Vi medbringer selv musikanlæg, headset til undervisning og masser af godt humør og kommer i god tid før det aftalte tidspunkt.

Hvor mange showdansere kommer der?

Det er helt op til jer hvor mange showdansere I synes passer til jeres arrangement. I løbet af det seneste år har vi været ude til firma arrangementer med mellem 4 og 18 showdansere.

Hvor meget plads kræver det?

I skal finde et sted hvor vi har plads til at danse. Hvis der er mange deltagere kan det være en god løsning at dele undervisningen op i flere hold. Det er typisk nemmest at danse indendørs, i et rum der ikke er for smalt. Vi må gerne stå lidt tæt, men I får mest ud af undervisningen, hvis der er god plads. Hvis vi skal danse udendørs for eksempel til en sommerfest, skal det være tørvejr.

Læs mere om det praktiske her